Ledige stillinger
Hotel Hans Egede er et 4-stjernet hotel, som altid sætter gæster og god, professionel service i fokus. Derfor er vi også ofte på udkig efter dygtigt personale til at betjene vores gæster. Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning vedlagt relevante bilag og gerne referencer til: Info@hhe.gl
Vi søger også ofte nye elever til uddannelser i hotel- og restaurationsbranchen, f.eks. receptionistelever, kokkeelever og tjenerelever.
Kok søges til Hotel Hans Egede Faglært og engageret kok, med appetit på store oplevelser i Grønland, søges til det 4-stjernede kursus- og konferencehotel, Hotel Hans Egede i Nuuk.
Er du til alpine ski, snescootere, vandreture i fjeldene, fiskeri i fjorden og store eventyr i den arktiske natur? Og er du parat til et par år i fremmede omgivelser, hvor faglige udfordringer og gode kolleger garanterer dig en oplevelse for livet?
Den rette ansøger er selvstændig, kvalitetsbevidst og formår at arbejde med frihed under ansvar.
Kokkene på hotellet arbejder med en bred vifte af opgaver fordelt på vores kursus- og konferenceafdeling, A´ Hereford Beefstouw og køkkenet på Spisestedet Sarfalik. Sidstnævnte er grønlands førende gourmetrestaurant. Her giver vi vore gæster store oplevelser gennem innovativ gastronomi og et højt ambitionsniveau.
Hotel Hans Egede, består af 140 dejlige værelser, flotte og moderne kursus- og konferencefaciliteter, den internationale A´ Hereford Beefstouw og den grønlandske gourmetrestaurant Spisestedet Sarfalik samt en eksklusiv pianobar med udsigt over et af verdens mest imponerende fjordsystemer, Godthåbsfjorden.
Ansøgning vedlagt referencer og kopi af eksamensbeviser sendes til:
Hotel Hans Egede A/S via info@hhe.gl
Nærmere information om hotellet og den ledige stilling kan søges hos Adm. direktør Helge Tang eller hos hotelchef Marianne Rasmussen:
Tlf. +299 34 80 00 Fax +299 34 80 10
BEMÆRK: Der er fire timers tidsforskel mellem Danmark og Grønland.
|